Датски език
I denne bog gennemg?s moralens historie fra de tidligste civilisationer over den europ?iske industrielle revolution og til nutiden. Der argumenteres for det synspunkt, at v?kst i samfundsm?ssig kompleksitet ikke har noget med moralsk v?kst at g?re. Vore evner til moralske f?lelser er udviklet i de hundredtusinder af ?r, hvor vore forf?dre strejfede om p? stepperne i sm? flokke, hvor alle kendte alle, og alle var afh?ngige af hinanden. Det var den slags f?lelser, der gjorde flokkene i stand til at holde sammen. Hvor f?lelserne alene ikke kunne finde vej, kunne fornuften hj?lpe. Men klodens mest frugtbare floddale overbefolkedes. Og for at opretholde tilstr?kkelig produktion begyndte menneskene at dyrke jorden og lave arbejdsdelinger, f?rst og fremmest mellem by og land. Men samtidig med, at det gjorde dem mere afh?ngige af hinanden, gjorde det dem ogs? mere fremmede for hinanden. Evnerne til at engagere sig i hinanden afstumpedes. Derfor m?tte menneskene kompensere med civilisering: stater, love, ordensmagter etc. Civiliseringen havde alts? intet med moral at g?re. Den instituerede kold, kalkulerende fornuft, hvor de moralske f?lelser ikke l?ngere rakte. Med lov og ordensmagt blev fornuften revet l?s fra sin rolle som f?lelsernes tjener. Nu blev det den, der bestemte. Men det er f?lelserne, der giver fornuften dens retning, uden dem har den intet kompas. Fremmedheden mellem os er vokset op gennem historien, efterh?nden som arbejdsdelingen er tiltaget. Og risikoen for moralske kollaps og sociale katastrofer er steget i samme takt. Derfor er nutidens moralske kollaps langt v?rre end fortidens. Derfor kulminerede den industrielle revolution i to verdenskrige. I bogen kaldes endestationen for denne tendens i udviklingen for "den sociale varmed?d". Skal dens virkning neutraliseres, vil det kr?ve meget af menneskeheden. Men f?rst og fremmest m? vi l?re at forst? den.
